Information
BørnUngeLivPLUS er et samarbejdsredskab, så forældre/plejeforældre og fagprofessionelle i kommunen i fællesskab kan støtte barnets dagligdag og trivsel.
SDQ
SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire) er et kort standardiseret spørgeskema, der giver mulighed for systematisk at vurdere børn og unges trivsel.
SDQ består af 25 spørgsmål og kan udfyldes på fem minutter. Det spørger ind til både styrker og vanskeligheder.
Spørgeskemaet er målrettet de 2-17-årige og er et af verdens mest anvendte og veldokumenterede. Det er gennemtestet på verdensplan og oversat til 80 forskellige sprog og dialekter. SDQ blev udviklet i England af professor Robert Goodman i 1990'erne og blev oversat til dansk i 2002.
Personfølsomme oplysninger
Behandlingen af oplysninger foretages i overensstemmelse med Persondataloven. Alle oplysninger behandles fortroligt.